SØSTRE FRA PAKHUSENE

Simone udfolder sin kreativitet som Surface Designer i vores designafdeling

Simone Pedersen, Surface Designer i design

”Det fede ved at arbejde her er, at man arbejder med mange forskellige typer af materialer og får lov til at lave alt muligt forskelligt. Det er den vildeste følelse at komme ned i butikken og se kunderne købe et produkt, jeg selv har lavet.”


Kreative udfoldelser i Anna & Claras vidunderlige verden

Simone startede sin rejse i Søstrene Grene som praktikant i januar 2019 og er siden hen blevet en fast og vigtig del af de kreative sjæle i design-afdelingen.

”Jeg har følt mig hjemme siden dag ét. Alle er imødekommende og har man spørgsmål, bliver man altid hjulpet videre. Hver dag går jeg glad på arbejde, og det kan jeg blandt andet takke mine medSøstre for. Der er en gensidig respekt for hinandens arbejde og forståelse for, at ting tager tid, og at ting sommetider skal laves om."


Varierende arbejdsopgaver, kreativitet og faglig sparring

”Det fede ved at arbejde her er, at man arbejder med mange forskellige typer af materialer og får lov til at lave alt muligt forskelligt, hvad enten det er akryl, plastik, træ, stof, papir mm. Vi sparrer enormt meget med hinanden i teamet både i forhold til udtrykket af printet eller produktet, og hvordan man i lavpraksis anvender diverse teknikker i Adobe pakken eller vektor i Illustrator. Udover faglig sparring med teamet, er den tætte dialog med afdelingerne Indkøb og Compliance også enormt vigtigt for at skabe det bedst mulige produkt for kunden."


Fokus på målgruppe, hygge og den kommercielle tankegang

”Jeg synes, det er enormt spændende at følge med i, hvordan de forskellige kategorier og produkter har solgt. For det er super vigtigt, at man er professionel i sit arbejde og kan ligge sine egne præferencer væk og udelukkende tænke kommercielt og på de mange forskellige målgrupper, når man designer et produkt eller et print, hvad enten det er et æskesæt til mælketænder, hårspænder, manillamærker, en stol eller hvilket som helst af vores tusindvis produkter."


Fra 2D på en skærm til et færdigt produkt i butikken

”Det er den vildeste følelse at komme ned i butikken og se kunderne købe et produkt, som jeg selv har lavet. Første gang var jeg helt høj og tænkte bare ’what! det dér har jeg lavet, og det har været på min skærm, og nu er det inde i butikken, og kunderne køber det!' Og ja, så kan man jo også selv komme til at købe de lækre produkter.”


The ”Anna og Clara-feeling”

”Det der overraskede mig mest ved at arbejde i Søstrene Grene var, hvor let det er at genkende, når et produkt er fra Søstrene Grene, men hvor svært det alligevel kan være selv at komme rigtigt ind under huden på det, vi kalder the ’Anna & Clara feeling’. Om man har dét eller ej, er nærmest altafgørende for, om man kan blive en del af vores Design-team.”

Nyuddannet cand.merc.BI til den digitale rejse

Frederik Smed Petersen, Data Scientist i IT

”Det der overraskede mig mest ved at arbejde hos Søstrene Grene var, hvor hurtigt man fik ansvar og kunne skabe værdi. Det er helt tydeligt, at man bliver lyttet til og sat pris på.”

Frederik startede i Søstrene Grene i januar 2019 i vores Omnichannel-afdeling med formålet at rapportere til den dengang nye webshop og er siden hen blevet en del af BI-teamet i IT-afdelingen.

”Noget af det jeg husker allerbedst fra min opstart er New Sisters Day, hvor en flok nye Søstre var samlet i vores butik på Søndergade i Aarhus. Særligt Crestens (ejer og kreativ direktør) fortællinger og små anekdoter om produkter, der har eksisteret i butikkerne siden begyndelsen i 1973, gjorde indtryk. Derudover var vi også et par stykker fra afdelingen, som tog til Flensborg for at opleve en butiksåbning, hvilket også var en helt særlig oplevelse.”


En del af et nyt og spændende forretningsområde

”Det tiltrak mig enormt meget at skulle være med til at bygge et helt nyt forretningsområde op fra bunden sammen med et nyt team, Omnichannel. Fordi datarejsen på daværende tidspunkt var så ny, var der næsten ingen begrænsninger for, hvad man kunne få lov til at prøve og teste af.”


Gode muligheder for udvikling

”Jeg har udviklet mig enormt meget i den tid, jeg har været hos Søstrene Grene. Først havde mit job fokus på rapportering til det på daværende tidspunkt kommende webshop, for dernæst at brede det til hele forretningen internt og til alle partnere og butikker. I dag sidder jeg centralt i IT, hvor jeg understøtter beslutningstagere med relevant, troværdig og brugbar information, der kan gøre vejen til at røre menneskers hjerter kortere, mere simpel og velbegrundet."

"Der er ingen stopklods for den faglige udvikling. Vi arbejder med utallige systemer og sammenhænge, som giver rigtig meget, og derudover er jeg sammen med min kollega blevet ansvarlig for et stort dataplatforms-projekt for hele Søstrene Grene HQ."


En flad struktur med gensidig tillid, sparring og fantastisk socialt sammenhold

”Det der overraskede mig mest ved at arbejde hos Søstrene Grene var, hvor hurtigt man fik ansvar og kunne skabe værdi. Det er helt tydeligt, at man bliver lyttet til og sat pris på. Og så har vi det bare fedt sammen socialt og arrangerer diverse ting såsom firmafodbold, fredagsbarer og gamer-aftener, som også betyder rigtig meget for det sociale og faglige samarbejde på tværs.”

Find dit nye job her