Assisterende butikschef til Helsingør og Hillerød

Har du en skarp sans for detaljer og en naturlig evne til at motivere og inspirere dit team? Så venter der dig måske et spændende og varieret job hos Søstrene Grene som assisterende butikschef i vores vidunderlige butikker i Helsingør og Hillerød! Vi søger dig, der i dag arbejder som assisterende butikschef, souschef, eller på anden måde har erfaring fra en lignende stilling i detailhandlen. 

 

Om Søstrene Grene: 
Søstrene Grene er en dansk familieejet virksomhed og Anna & Clara er de fiktive Grene-søstre, der repræsenterer vores brand. Anna er en kreativ æstetiker, mens Clara er praktisk og organiseret. Sammen er de inspiration for alle, der ønsker at skabe smukke og hyggelige øjeblikke i hverdagen. Siden 1973 har vi tilbudt vores kunder et bredt udvalg af produkter, lige fra boligtilbehør til køkkenredskaber og hobbyartikler. Vi værdsætter kvalitet, bæredygtighed og kreativitet, og vi søger konstant nye inspirationer og trends. Vi har over 300 butikker i forskellige lande, og vi er altid åbne for nye udfordringer og muligheder.   

 

Om jobbet: 
Som assisterende butikschef kommer du til at arbejded tæt sammen med butikschefen, hvor I i samarbejde vil lede butikkernes øvrige medarbejdere og være ansvarlig for: 

  • At håndtere daglige, ugentlige og månedlige opgaver såsom oplæring af nye søstre, lagerstyring og at bidrage til at skabe smidige arbejdsgange i butikken 
  • At skabe et indbydende miljø i butikken og yde uforglemmelig kundeservice   
  • At sikre, at butikken altid leverer høj kvalitet inden for visuel merchandising og butiksstandard, og lever op til Søstrene Grenes koncept og retningslinjer    
  • At bidrage aktivt til at fremme en fantastisk #søsterånd i butikken 
  • Tæt kommunikation og koordinering med butikschefen, VM og resten af teamet 

Deruodver håber vi at du brænder for butiksdrift og købmandskab så vi sikrer en høj butiksstandard, Du arbejde selvstændigt, er flittig og har styr på detaljerne.

 

Om dig:  
Som assisterende butikschef skal du være engageret og resultatorienteret, og kunne sikre høje standarder og klar retning for dit team af søstre i butikken. Du skal kunne kommunikere klart om forventninger og hvad der er, eller ikke er, en prioritet. Du kan fremme engagement og ejerskab hos dine søstre, sikre at de trives og udfordres på rette niveau for at vokse. Du er optimistisk og ser forhindringer og fejl som muligheder. Du er modig, nysgerrig, tør tage chancer og udfordre status quo. Som assisterende butikschef hos Søstrene Grene går du til din rolle med ydmyghed, fremmer et miljø, hvor sårbarhed er velkommen og hvor hver enkelt medarbejder føler sig værdsat. Din ledelsesstil vil afspejle stor tillid til dit team, fokus på samarbejde og gensidig respekt. 

Du er godt rustet til jobbet, hvis du:

  • Har brancheerfaring og gerne erfaring fra lignende stilling
  • Kan inspirerer og motivere dine medarbejdere til at følge dit gode eksempel
  • Har overblik og fokus på detaljen
  • Har god forståelse for arbejdsprocesser, procedurer og koncepter
  • Ser butikken som et team, og ikke er bleg for at give en hånd med, når en kollega har brug for hjælp
     

Har ovenstående vakt din interesse? Så upload venligst din ansøgning og dit CV ved at klikke på “Ansøg” her på siden!

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde i Søstrene Grene via dette link: https://jobs.sostrenegrene.com/da/startside  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Stürups Plads 1, 3000, Helsingør, Denmark