Butikschef (Store Manager) til Søstrene Grene i Frederiksberg Centret
Banker dit hjerte for detailhandel og kundeservice, og har du øje for både helheden og de små detaljer? Trives du med at tage ansvar og sætte retning for en butik, mens du motiverer et team af søstre? Så er det måske dig, vi søger til en spændende og meningsfuld rolle som butikschef hos Søstrene Grene i vores vidunderlige butik i Frederiksberg Centret.
Vi søger en erfaren butikschef med minimum 2 års ledelseserfaring fra en butik med højt tempo, som er klar til at træde ind i et unikt og kreativt detailunivers.
Om jobbet:
Som butikschef har du ansvaret for den daglige drift og for at sikre, at butikken leverer resultater gennem en høj butiksstandard og uforglemmelige kundeoplevelser. Du tager del i de daglige opgaver sammen med dit team af Søstre og med fokus på solidt købmandskab går du forrest for at sikre vækst og smidig drift. Det betyder, at du bl.a. er ansvarlig for:
- At butikken driftes i overensstemmelse med Søstrene Grenes retningslinjer, koncept og historie
- At fremme et stærkt samarbejde med de andre butikker og ledelsesteamet, og være en ambassadør for søsterånden i din butik og brugen af vores interne app Sisterhood
- At bidrage til et godt og tæt samarbejde med vores People & Culture afdeling og håndtere personaleledelse for alle Søstre i butikken
- At håndtere daglige, ugentlige og månedlige driftsmæssige opgaver
- At håndtere svind og lagerbeholdning inden for budgetrammen
- At stå for lokale markedsføringsaktiviteter og sikre, at store projekter, kampagner og juleforberedelser forløber planmæssigt
- At sikre korrekt personalebudgettering og effektiv vagtplanlægning
- At gennemføre medarbejdersamtale og skabe grobund for udvikling af talenter
Om dig:
Som butikschef i Søstrene Grene brænder du lede både forretningen og mennesker. Du sætter en tydelig retning for dit team af Søstre, og du skaber en struktur i hverdagen, der sikrer høje standarder for både drift, kvalitet og kundeoplevelser. Derudover trives du med at lede dit team med god kommunikation, klare forventninger og tydelige prioriteringer.
Som en del af Søstrene Grene går du til din rolle med ydmyghed og skaber et miljø, hvor man kan dele sine sårbarheder og føle sig værdsat som medarbejder. Din ledelsesstil bærer naturligt præg af tillid, respekt og åbenhed, og den afspejler dyb tiltro til dit team af søstre. Du ved, hvordan du fremmer engagement og ejerskab i dit team, og du formår at skabe trivsel og give dine søstre de rette udfordringer, der giver dem mulighed for at udvikle sig.
Du er godt rustet til jobbet, hvis du:
- Har minimum 2 års ledelseserfaring fra en lignende rolle
- Kan sætte det gode eksempel og inspirere andre til at følge det
- Er detaljeorienteret og god til at bevare overblikket
- Har en god forståelse for arbejdsprocesser, procedurer og koncepter
- Ser butikken som et team og ikke er bleg for at give en hånd med, når en Søster har brug for hjælp
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Frederiksberg Centret, Falkoner Alle 21, 2000 Frederiksberg.
Forventet opstart: 4. januar 2027
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Om Søstrene Grene
Søstrene Grene er en familieejet, dansk virksomhed, hvor søstrene Anna & Clara udgør hjertet af vores fortælling og brand. Anna er den kreative æstetikker, mens Clara er struktureret og ansvarlig. Sammen inspirerer de alle, der ønsker at skabe smukke og hyggelige øjeblikke i hverdagen.
Siden 1973 har vi tilbudt et bredt udvalg af produkter, lige fra boligtilbehør til hobbyartikler. Vores sortiment er skabt med omtanke og en kærlighed til kvalitet, bæredygtighed og kreativitet, og vi lader os konstant inspirere af nye idéer og trends.
I dag kan du besøge Anna & Claras vidunderlige univers i mere end 400 butikker på tværs af 19 lande, og vi udforsker løbende nye muligheder, så endnu flere mennesker kan opleve den særlige stemning, der kendetegner Anna & Claras verden.
Vores søsterånd
Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed og inklusion, og som skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.
Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, støtter hinanden og skaber et miljø, hvor man kan være sig selv. Dét kalder vi søsterånd, og vi glæder os til at byde nye søstre velkommen.
Har ovenstående vakt din interesse? Så upload venligst CV og ansøgning ved at klikke ’Ansøg’ her på siden!
I din ansøgning kan du med fordel nævne, hvad din tilgang vil være til:
- At skabe og vedligeholde søsterånden i din butik
- At sikre grundig oplæring af nye Søstre og fortsat udvikling af allerede ansatte Søstre
- At sikre effektiv drift ved uforudsete udfordringer f.eks. sygdom eller forsinket levering af varer
- At arbejde aktivt med butikkens nøgletal bl.a. salgsmål og personalebudgetter
Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.
Du kan læse mere om vores søsterånd og hvordan det er at arbejde i Søstrene Grene via dette link: https://jobs.sostrenegrene.com/da/startside